Urigtige oplysninger ved tegning af forsikring

Selskabet bruger dine svar til at vurdere risikoen og fastsætte præmie og vilkår. Derfor har loven regler om, hvad der sker, hvis et svar viser sig ikke at holde. Reglerne står i Forsikringsaftaleloven §§ 4-10 og kaldes reglerne om urigtige oplysninger ved aftalens afslutning.

Loven skelner mellem tre situationer: svigagtige oplysninger, oplysninger givet uden at vide, at de var forkerte, og alle andre tilfælde. Hver situation har sin egen retsvirkning. Det er derfor vigtigt at kende forskellen, når man læser en afgørelse fra et selskab.

Har forsikringstageren svigagtigt givet urigtig oplysning om eller fortiet en omstændighed, som må antages at være af betydning for selskabet, er aftalen ikke bindende for selskabet. Det står i § 4. Det samme gælder, hvis forsikringstagerens forhold i øvrigt har været af en sådan art, at det ville stride mod almindelig hæderlighed at gøre aftalen gældende.

Loven bruger ordet svigagtigt og stiller det over for de øvrige tilfælde i §§ 5-7. Det er den eneste af reglerne, hvor aftalen ikke er bindende for selskabet. I de andre tilfælde hæfter selskabet helt eller delvis.

Må det antages, at forsikringstageren ved tegningen hverken vidste eller burde vide, at en oplysning var urigtig, hæfter selskabet, som om den urigtige oplysning ikke forelå. Det står i § 5, stk. 1. Ved skadesforsikring kan selskabet dog opsige forsikringen med en uges varsel. Har forsikringstageren bopæl i Grønland, er varslet en måned.

Reglen betyder, at selskabet er bundet af aftalen for en skade, der allerede er sket, når forsikringstageren hverken vidste eller burde vide, at oplysningen var forkert. Selskabet kan derimod opsige aftalen for fremtiden med det varsel, loven nævner.

Har forsikringstageren givet urigtig oplysning uden at være omfattet af de to første regler, er selskabet fri for ansvar, hvis det kan antages ikke at ville have overtaget forsikringen, om det rette forhold havde været oplyst. Det står i § 6, stk. 1. Må det antages, at selskabet ville have overtaget forsikringen, men på andre vilkår, hæfter det i det omfang, det mod den aftalte præmie ville have forpligtet sig. Det er stk. 2.

Loven siger, at selskabet hæfter i det omfang, det mod den aftalte præmie ville have forpligtet sig. Ville selskabet ved genforsikring i videre omfang have begrænset sit ansvar for egen regning, nedsættes erstatningen i samme forhold. Det står i stk. 2, 2. punktum.

Ved forbrugerforsikring samt ved livs-, ulykkes- eller sygeforsikring eller anden personforsikring kan det uanset stk. 1 og 2 bestemmes, at selskabet hæfter helt eller delvis, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Det står i § 6, stk. 3. Der skal navnlig lægges vægt på tre ting: om forholdet, der er givet urigtig oplysning om, må antages at have haft indflydelse på forsikringsbegivenhedens indtræden eller skadens størrelse, den uagtsomhed forsikringstageren har udvist, og den tid, der er gået fra oplysningen til forsikringsbegivenheden.

Reglen giver rum for en samlet vurdering. Har en forkert oplysning ingen sammenhæng med skaden, og er der gået lang tid, kan det tale for, at selskabet hæfter. Hvad guiden om ulykkesforsikring og børneforsikring siger om dækningen, gælder ved siden af denne regel.

Forsikringstagerens undladelse af at give oplysning har ingen indflydelse på selskabets ansvar, medmindre forsikringstageren burde være klar over, at den ikke oplyste omstændighed var af betydning for selskabet, og hans forhold kan tilregnes ham som grov uagtsomhed. Det står i § 7. I så fald anses han, som om han havde givet urigtig oplysning, jf. § 6.

Selskabet kan heller ikke gøre gældende, at urigtig oplysning er givet, hvis det ved tegningen var eller burde være vidende om det rette forhold, eller hvis den omstændighed, det ikke kendte, var uden betydning for det. Det står i § 9. Når selskabet vil påberåbe sig forholdene i §§ 5-7, skal det efter at have fået kundskab om urigtigheden uden unødigt ophold meddele forsikringstageren, i hvilket omfang det vil gøre rettighederne gældende. Det er § 8. Hvad der gælder, hvis du selv har forårsaget skaden, står i guiden Grov uagtsomhed og forsikring.

Har selskabet forbeholdt sig at være fri for ansvar, hvis en oplysning, som gives af en anden end forsikringstageren, viser sig at være urigtig, kan det ikke medføre strengere virkninger, end hvis forsikringstageren selv havde givet oplysningen. Selskabet kan heller ikke forbeholde sig at være fri for ansvar, hvis helbredsoplysninger givet af læger eller andre sagkyndige viser sig at være urigtige. Det følger af § 10, stk. 2.

Det samme gælder, hvis selskabet i policen har beskrevet et faktisk forhold uden at have indhentet oplysninger om det fra forsikringstageren eller andre, og har forbeholdt sig at være helt eller delvis fri for ansvar, hvis beskrivelsen er forkert. Hvordan du selv sammenligner tilbud, hvor oplysningerne kan variere, står i guiden om at sammenligne forsikringer.