Grov uagtsomhed og forsikring

Reglerne om, hvad der sker, når den sikrede selv har fremkaldt skaden, står i Forsikringsaftaleloven §§ 18-20. Loven kender tre grader. Den første er forsæt, hvor den sikrede med vilje har fremkaldt forsikringsbegivenheden. Den anden er grov uagtsomhed. Den tredje er almindelig uagtsomhed, som ikke kan betegnes som grov.

Skellet er afgørende for, om du får erstatning. Ordene bruges i dagligdagen løst, men i loven har de bestemte følger. Derfor er det værd at kende, hvad hver af graderne indebærer, før man læser selskabets afgørelse.

Fremkalder den sikrede forsætligt forsikringsbegivenheden, har han ikke noget krav mod selskabet. Det står i § 18, stk. 1. Forsæt betyder, at den sikrede har gjort det med vilje. Reglen er kort og klar: Der er ingen forsikringsdækning for en skade, som den sikrede bevidst har skabt.

Loven har dog en undtagelse i § 19. Reglerne om bortfald eller begrænsning af selskabets ansvar gælder ikke, når den sikrede var under 14 år eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand har manglet evnen til at handle fornuftsmæssigt. De gælder heller ikke, når handlingen er foretaget for at afværge skade på person eller ejendom under sådanne omstændigheder, at handlingen må anses som forsvarlig.

Har den sikrede fremkaldt forsikringsbegivenheden ved en uagtsomhed, der under de foreliggende omstændigheder må betegnes som grov, skal det efter § 18, stk. 2, afgøres under hensyn til skyldgraden og omstændighederne i øvrigt, om erstatning skal ydes, og i bekræftende fald med hvilket beløb. Ved livsforsikring og ansvarsforsikring hæfter selskabet dog fuldt ud.

Reglen giver altså ikke et fast svar. Erstatningen kan helt bortfalde, nedsættes eller udbetales fuldt ud. Det afhænger af, hvor groft forholdet var, og af omstændighederne. Hvad der tæller som grov uagtsomhed, må vurderes i den konkrete sag, og loven angiver ikke en liste.

Det kan ikke med retsvirkning aftales, at selskabet skal være fri for ansvar, hvis forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved en uagtsomhed, der ikke kan betegnes som grov. Det står i § 20. En uagtsomhed, der ikke er grov, kan altså ikke gøres til en undtagelse i forsikringsvilkårene.

Bestemmelsen skal ses sammen med de to forbehold, som loven selv nævner. Det første er selvforskyldt beruselse. Det andet er afkortning i erstatningen. Begge er beskrevet i det næste afsnit.

§ 20 er ikke til hinder for, at det aftales, dels at selskabet skal være fri for ansvar for forsikringsbegivenheder, som den sikrede har forårsaget under selvforskyldt beruselse, dels at selskabet kan afkorte indtil 5 pct. i erstatningen, hvis forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved en uagtsomhed, der ikke kan betegnes som grov.

Det er altså muligt at aftale en afkortning på op til 5 procent ved almindelig uagtsomhed. Det forudsætter, at det er aftalt i forsikringen. Hvilke vilkår netop din forsikring har, står i policen og forsikringsbetingelserne, og dem kan du sammenligne efter metoden i guiden Sådan sammenligner du forsikringer.

Er forsikringsbegivenheden indtrådt, skal den sikrede uden ophold give selskabet besked, hvis han vil rejse krav. Det står i § 21. Forsømmes det, er selskabet ikke ansvarlig i videre omfang, end det ville have været, hvis meddelelsen var givet. Den sikrede skal også give selskabet alle tilgængelige oplysninger, der kan have betydning for bedømmelsen. Det er § 22.

Opgiver eller fortier den sikrede svigagtigt en omstændighed af betydning for selskabets ansvar, kan retten efter § 23 afgøre, at ydelsen helt eller delvis skal betales. Er undladelsen ikke sket i svigagtig hensigt, har den ikke anden virkning end den i § 21, stk. 2. Selve forløbet efter en skade er beskrevet i guiden Anmeld en skade: sådan gør du.

Lovens bestemmelser gælder, for så vidt de ikke udtrykkeligt er erklæret for ufravigelige, kun, hvis ikke andet er aftalt eller må anses indeholdt i aftalen. Det står i § 3. Selskabet kan altså i vilkårene bestemme noget andet, men ikke i strid med de regler, der er ufravigelige, som § 20 om almindelig uagtsomhed.

Reglerne om anmeldelse har også en grænse. Det kan ikke med retsvirkning aftales, at strengere følger end dem, loven angiver, skal indtræde, hvis den sikrede undlader at give meddelelse. Det står i § 21, stk. 4. Bestemmelsen gælder dog ikke for tyveri-, garanti-, haglskade- og kreaturforsikring samt skadesforsikring af motorkøretøjer. Derfor er det vigtigt at læse vilkårene for den forsikring, der er tale om.

Den sikrede skal, når en forsikringsbegivenhed er indtrådt eller umiddelbar fare for den foreligger, efter evne afværge eller begrænse skaden. Overtræder han forsætligt eller af grov uagtsomhed denne pligt, svarer selskabet ikke for skade, der kan antages foranlediget derved. Det følger af § 52.

Forsikringen omfatter til gengæld tab eller udgift, som den sikrede har haft ved en forsvarlig foranstaltning for at afværge skaden. Selskabet skal dække de omkostninger, selv om forsikringssummen derved overskrides. Det står i § 53. Mere om pligten til at forebygge står i guiden Sikkerhedskrav og skadeforebyggelse.