Sikkerhedskrav og skadeforebyggelse

Er der i forsikringsaftalen givet pålæg om forholdsregler, der før forsikringsbegivenhedens indtræden skal iagttages for at forebygge denne eller formindske skadens omfang, kaldes det sikkerhedsforholdsregler. Reglen står i Forsikringsaftaleloven § 51. Det kan fx være krav om en bestemt type lås, en alarm eller en bestemt opbevaring. Hvilke krav, der gælder, står i policen og vilkårene.

Loven fastsætter ikke selv, hvilke krav selskabet må stille. Den fastsætter, hvilken virkning det har, hvis kravene ikke er overholdt. Det er det, de følgende afsnit handler om.

Har den sikrede eller nogen, hvem det påhviler at påse forskrifternes gennemførelse, gjort sig skyldig i forsømmelse med hensyn til overholdelsen af pålægget, har den sikrede kun krav mod selskabet, når og for så vidt det må anses godtgjort, at forsikringsbegivenhedens indtræden eller omfang ikke skyldes overtrædelsen af forskrifterne. Det står i § 51, stk. 1.

Reglen betyder, at en overtrædelse ikke i sig selv fjerner dækningen. Det afgørende er, om overtrædelsen har haft betydning for, at skaden skete eller blev så stor. Kan det godtgøres, at den ikke har haft det, er der krav på erstatning.

Bevisbyrden fremgår af ordlyden: Det er den sikrede, der skal godtgøre, at skaden ikke skyldes overtrædelsen. Reglen omfatter ikke kun den sikrede selv, men også nogen, hvem det påhviler at påse forskrifternes gennemførelse. Er for eksempel opgaven med at låse delegeret til en anden, kan dennes forsømmelse få samme virkning, som hvis du selv havde forsømt det.

Aftale, der går ud på i videre omfang end angivet at fritage selskabet for ansvar, når sådanne forskrifter overtrædes, er uden retsvirkning. Det står i § 51, stk. 2. Selskabet kan altså ikke i vilkårene skrive, at enhver overtrædelse fritager det for ansvar, uanset om overtrædelsen har noget med skaden at gøre.

Det er en vigtig begrænsning. Står der i vilkårene, at tyveri kun er dækket, hvis en bestemt lås er brugt, har det virkning efter § 51 og ikke i videre omfang. Hvad der gælder for en motorcykel og dens lås, er beskrevet i guiden MC-forsikring til motorcykel og scooter.

Den sikrede skal, når en forsikringsbegivenhed er indtrådt eller umiddelbar fare for dens indtræden foreligger, efter evne afværge eller begrænse skaden. Er selskabet forpligtet til at erstatte en skade, for hvilken den sikrede har ret til erstatning hos tredjemand, skal han også træffe de nødvendige foranstaltninger til sikring af selskabets dækningskrav, indtil selskabet selv kan varetage sit tarv. Det står i § 52, stk. 1.

Har selskabet givet bestemte forskrifter, skal den sikrede så vidt muligt følge dem. Overtræder den sikrede forsætligt eller af grov uagtsomhed pligten, svarer selskabet ikke for skade, der kan antages foranlediget derved. Det er stk. 2. Hvad grov uagtsomhed er, er forklaret i guiden Grov uagtsomhed og forsikring.

Forsikringen omfatter tab eller udgift, som forvoldes den sikrede ved efter omstændighederne forsvarlig foranstaltning af den art, § 52 nævner. Det står i § 53, stk. 1. Bestemmelsen i § 40 om underforsikring finder tilsvarende anvendelse.

Selskabet er forpligtet til at dække de omkostninger, selv om forsikringssummen derved overskrides. Det står i stk. 2. Bestemmelserne gælder ikke for kreaturforsikring. Eksempler på forsvarlige foranstaltninger er ikke angivet i loven, så det beror på en vurdering i den konkrete sag.

Loven har en særregel om meddelelse, som berører flere af de forsikringer, hvor sikkerhedskrav ofte stilles. Det kan ikke med retsvirkning aftales, at strengere følger end dem, loven angiver, skal indtræde, hvis den sikrede undlader at give selskabet meddelelse. Bestemmelsen gælder dog ikke for tyveri-, garanti-, haglskade- og kreaturforsikring samt skadesforsikring af motorkøretøjer. Det står i § 21, stk. 4.

For disse typer forsikringer kan vilkårene altså indeholde strengere følger af manglende meddelelse. Hvordan du melder en skade, og hvad du skal sende, står i guiden Anmeld en skade: sådan gør du.

Tre regelsæt behandler forskellige situationer. Sikkerhedsforholdsreglerne i § 51 handler om krav i policen, der skal iagttages før skaden. Reglerne om grov uagtsomhed i § 18 handler om, hvordan skaden er opstået. Pligten til at give meddelelse i §§ 21-22 handler om, hvad du gør, efter at skaden er sket. De kan forekomme i den samme sag, men de har hver deres regler og hver deres virkning.

Er du i tvivl om, hvilken regel selskabet bygger en afgørelse på, kan du bede om en begrundelse. Selskabets afslag og opsigelse skal efter anmodning begrundes, og begrundelsen skal henvise til de relevante retsregler, jf. § 3 b. Reglerne om udbetaling og frister står i guiden Hvornår skal forsikringsselskabet betale?.

Kravene står i policen og forsikringsbetingelserne. De kan være samlet under overskrifter som sikringskrav, opbevaring eller forholdsregler. Hvis du sammenligner tilbud, er det en del af det, der skal være ens, hvis tilbuddene skal kunne sammenlignes. Metoden er forklaret i guiden om at sammenligne forsikringer.

Forsikringer til indbo, motorkøretøjer og andre ting kan have forskellige krav. Hvad en indboforsikring dækker, er beskrevet i guiden Indboforsikring: hvad dækker den?. Tilbud kan du bede om i tilbudsrækken øverst på siden.