Skadelidtes krav mod den skyldiges forsikring

Når du bliver skadet af en anden, er det som udgangspunkt ham, der har forvoldt skaden, der skal betale. Det er et erstatningsretligt krav mellem to personer. Har den skyldige en ansvarsforsikring, er der imidlertid en tredje part med i billedet, nemlig forsikringsselskabet. Forsikringen er tegnet for at dække det beløb, den skyldige ellers selv skulle have betalt.

Spørgsmålet er så, om du som skadelidt kan sende dit krav direkte til selskabet, eller om du først skal gennem den skyldige. Forsikringsaftaleloven giver et svar i § 95. Reglen er lavet for at sikre, at skadelidte ikke står tilbage med et krav mod en person, der ikke har råd til at betale, når der findes en forsikring, der skulle have dækket tabet.

Efter § 95, stk. 1, indtræder den skadelidte i den sikredes ret mod selskabet, når den sikredes erstatningspligt og erstatningens størrelse er fastslået, for så vidt skadelidte ikke er fyldestgjort. Med andre ord får du den skyldiges ret til at få pengene betalt fra selskabet, når det er afgjort, at han skylder dig, og hvor meget.

Det betyder, at du ikke bare kan sende en regning til selskabet med det samme. Først skal ansvaret og beløbet være fastslået, for eksempel ved en aftale, som selskabet er med i, eller ved en dom. Derefter kan du rette kravet mod selskabet i det omfang, du ikke allerede har fået pengene. Det er en vigtig forskel i forhold til at skulle jagte den skyldige, som måske ikke har pengene.

Reglen får særlig betydning, hvis den skyldige ikke kan betale. Efter § 95, stk. 2, gælder indtrædelsesretten også, hvis dit krav omfattes af den sikredes konkurs, tvangsakkord eller gældssanering. Det fulde krav kan da rettes mod selskabet, for så vidt kravet ikke er dækket.

Uden reglen ville dit krav blot blive et af mange i et konkursbo, og du ville måske få en brøkdel af pengene. Med reglen kan du i stedet gå til selskabet. Loven pålægger endvidere selskabet uden ugrundet ophold at underrette den sikrede om, at det har modtaget kravet. Den sikrede skal altså ikke være i tvivl om, at hans forsikring er blevet bragt i spil, og han kan bidrage med oplysninger.

Det kunne være fristende for et selskab at lave en aftale med den sikrede, som sætter skadelidtes krav ud af spil. Det forhindrer § 96. Når selskabet kender til en indtruffen forsikringsbegivenhed, kan det ikke gennem forhandlinger med den sikrede indskrænke eller forspilde den skadelidtes ret efter § 95.

Selv om selskabet og den sikrede for eksempel er uenige om, hvad forsikringen dækker, eller aftaler en ændring af vilkårene, efter skaden er sket, påvirker det ikke dit krav. Din ret er opstået, da begivenheden indtraf, og den kan ikke ændres bagefter til din skade. Det er en beskyttelse, du ikke selv skal gøre noget for at få, men den er vigtig at kende, hvis selskabet svarer, at forsikringen er opsagt eller ændret.

Et krav kan ikke vente for evigt. Forsikringsaftaleloven har i § 29, stk. 4, en særregel for skadelidte. Hvis en skadelidt inden udløbet af forældelsesfristen for et krav mod en sikret indtræder i den sikredes ret imod selskabet efter § 95, forældes skadelidtes krav mod selskabet tidligst et år efter indtrædelsen.

Reglen giver skadelidte lidt luft, hvis fristen for kravet mod den skyldige er ved at løbe ud. Du skal dog ikke regne med, at der altid er tid. Rejs kravet så tidligt som muligt, og skriv til både den skyldige og selskabet, hvis du kender det. Lær mere om fristerne i guiden Forældelse af forsikringskrav.

For dig som skadelidt gælder ikke de samme udbetalingsfrister som for en sikret, der selv har tegnet forsikringen. Forsikringsaftalelovens § 24, stk. 4, siger, at reglerne om forfaldstid og renter i stk. 1-3 ikke gælder for den skadelidtes krav mod selskabet ved ansvarsforsikring. Din ret er i stedet bygget op omkring § 95 og de almindelige erstatningsregler.

Det betyder i praksis, at tidspunktet for betaling og eventuel forrentning afgøres efter andre regler end dem, den sikrede kan støtte sig til. Brug derfor ikke den sikredes vilkår som målestok for, hvor hurtigt du kan forvente at få penge. Kontakt selskabet, og bed om en besked om, hvordan det vil behandle kravet, og hvornår du kan forvente en afgørelse.

Uanset om du går efter den skyldige eller selskabet, er dokumentationen afgørende. Gem alt, hvad der viser skaden og dens følger: fotos, regninger, lægeerklæringer, korrespondance og navne på vidner. Skriv hændelsesforløbet ned, mens du husker det. Det er nemmere at forklare, hvad der skete, når man skriver det ned samme dag, end uger senere.

Hold et regnskab over dine udgifter, og gem kvitteringerne. Hvis skaden er en personskade, skal du også kunne dokumentere, hvad der er sket i behandlingen, og hvor lang tid du har været væk fra arbejde. Jo mere præcist dit krav er, des lettere er det for selskabet at tage stilling til det, og des mindre er der at diskutere.

Du kender ikke altid den skyldiges forsikringsselskab. Spørg ham direkte, og bed om at få navn og policenummer. Ofte vil en skyldig gerne hjælpe, fordi det er forsikringen, der skal betale. Nægter han, eller kan du ikke finde ham, kan en advokat hjælpe med at finde ud af, hvilket selskab det drejer sig om.

Er skaden sket i trafikken, gælder der særlige regler, fordi bilejere har pligt til at have en ansvarsforsikring. De regler er gennemgået i guiden Tvungen ansvarsforsikring på bil og knallert. Er skaden sket i en andens hjem, vil en privat ansvarsforsikring være det, der kommer i spil.

Det er let at blande rollerne sammen. Den sikrede er den, der har forsikringen og har forvoldt skaden. Den skadelidte er den, der har lidt tabet. Forsikringsaftaleloven kalder selskabet for selskab, den, der har indgået aftalen, for forsikringstager og den, der har ret til ydelsen, for sikret. I ansvarsforsikringen er det dog skadelidte, der i sidste ende får pengene, fordi forsikringen er tegnet for at betale hans krav.

Når du som skadelidt indtræder i den sikredes ret, får du ikke flere rettigheder, end den sikrede selv havde. Hvis forsikringen har en forsikringssum eller en undtagelse, gælder den også over for dig. Det er derfor vigtigt at kende vilkårene i den skyldiges police. Spørg selskabet, hvilke vilkår der gælder, og bed om at få dem skriftligt, hvis kravet er stort.

Selv om du kan rette kravet mod den skyldiges forsikring, kan din egen forsikring også dække. Har du for eksempel en ulykkesforsikring, kan den udbetale en sum ved varigt mén, uanset hvem der var skyld i skaden. Det er en anden ordning end erstatningen fra den skyldige. Hvad din forsikring dækker, afhænger af vilkårene, og du skal læse dem eller spørge selskabet.

Det kan betale sig at give begge selskaber besked, hvis du er i tvivl. Selskaberne kan oplyse dig om, hvad der gælder i dit tilfælde, og om udbetalinger fra den ene kan påvirke den anden. En sammenligning af, hvad forskellige ulykkesforsikringer dækker, kan du bede om ovenfor, og læs mere i guiden Ulykkes- og børneforsikring.

Start med at sikre beviser og lægehjælp. Skriv derefter til den skyldige og bed om oplysninger om hans ansvarsforsikring. Meld kravet til selskabet, så snart du kender det, og beskriv skaden og dit tab så konkret som muligt. Gem al korrespondance, og skriv ned, hvem du har talt med.

Når ansvar og beløb er fastslået, kan du kræve udbetaling fra selskabet efter § 95. Er du uenig i selskabets afgørelse, kan du få hjælp af en advokat eller en rådgiver. Mener du, at selskabet handler i strid med loven, kan du klage, og guiden Klage til Ankenævnet for Forsikring forklarer, hvordan det foregår.