Tvungen ansvarsforsikring på bil og knallert

Et motordrevet køretøj kan gøre stor skade. Et uheld kan koste liv og lemmer, og regningen kan være langt større, end en almindelig bilist kan betale. Hvis skadelidte skulle jagte en privatperson uden penge, ville mange gå glip af erstatning. Derfor kræver færdselsloven, at motordrevne køretøjer har en ansvarsforsikring, som kan betale, hvis køretøjet forvolder skade.

Det er forsikringspligten, der gør, at du som skadelidt i trafikken næsten altid har en modpart, der kan betale. Reglerne står i færdselslovens kapitel 16, §§ 101-108, og forsikringsaftaleloven gælder samtidig for selve forsikringsaftalen. Denne guide beskriver færdselslovens regler. Selve kaskoforsikringen og selvrisikoen er forklaret i guiden Bilforsikring: ansvar, kasko og selvrisiko.

Færdselslovens § 101 siger, at den, der er ansvarlig for et motordrevet køretøj, skal dække skader, som køretøjet forvolder ved færdselsuheld, eller ved eksplosioner og brande, der stammer fra køretøjets brændstofanlæg. Ansvaret er objektivt. Det betyder, at skadelidte ikke behøver at bevise, at føreren gjorde noget forkert.

Ansvaret kan dog nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte selv har medvirket. Har skadelidte eller en afdød medvirket forsætligt, kan erstatning for personskade eller tab af forsørger nedsættes eller bortfalde. Ved grov uagtsomhed kan erstatningen nedsættes og i særlige tilfælde bortfalde. Ved tingsskade kan erstatningen nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte har medvirket forsætligt eller uagtsomt.

Hvad hvis to motordrevne køretøjer støder sammen? § 103 siger, at personskade og tab af forsørger erstattes efter § 101, stk. 1 og 2. Ved tingsskade afgøres det konkret, om og hvor meget der skal ydes i erstatning. Her indgår skyld og de nærmere omstændigheder.

Hvis køretøjet forvolder skade på en anden måde end i § 101, stk. 1, for eksempel hvis nogen tager skade af et parkeret køretøj, gælder de almindelige erstatningsregler efter § 102. Den ansvarlige for køretøjet betaler. Det betyder, at ansvaret ikke altid er objektivt, og at det afhænger af, hvordan skaden er sket.

Ansvaret efter §§ 101-103 påhviler ejeren eller brugeren, der benytter køretøjet eller lader det benytte. Det fremgår af § 104. Føreren hæfter efter de almindelige regler. Så hvis du låner din bil til en ven, kan du som ejer have et ansvar, uanset hvem der kørte.

For selvkørende køretøjer og enheder i forsøgsordninger påhviler ansvaret tilladelsesindehaveren. Husk, at selv om du lader en anden køre, er det typisk din ansvarsforsikring, der kommer i spil. Spørg dit selskab, hvilke førere forsikringen dækker, og hvad der gælder for unge eller uøvede førere.

§ 105 er kernen. Skader, der forvoldes af motordrevne køretøjer, som bruges som transportmiddel, skal være dækket af en ansvarsforsikring i et selskab med koncession fra Finanstilsynet, med visse undtagelser. Pligten omfatter som udgangspunkt også knallerter og andre motordrevne køretøjer, men loven har visse undtagelser, så tjek, hvad der gælder for dit køretøj. Udenlandske selskaber fra EU og lande, der har gennemført tredje skadesforsikringsdirektiv, kan også tegne forsikring i Danmark, hvis de er anmeldt her.

Forsikringsselskaberne skal være medlem af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, DFIM. Selskaber, der tegner forsikring for registreringspligtige køretøjer, skal desuden anmelde det til Centralregisteret for Motorkøretøjer.

§ 106 siger, hvem forsikringspligten rammer. For registrerings- eller godkendelsespligtige køretøjer er det ejeren eller den, der har varig rådighed over køretøjet. For øvrige køretøjer påhviler pligten den, der bruger køretøjet på vejen. Ved forsøgsordninger påhviler pligten tilladelsesindehaveren.

Det betyder, at du som ejer ikke kan sige, at det er førerens ansvar at have en forsikring. Det er dit. Leaser du en bil, eller har du en bil på varig rådighed, kan pligten ligge hos dig, selv om du ikke er ejer. Aftal altid med udlejer eller leasingselskab, hvem der tegner forsikringen, og få det skriftligt.

Hvis forsikringen mangler, kan der pålægges et gebyr for hver påbegyndt dag uden forsikring. Det står i § 106. DFIM pålægger og opkræver gebyret, men kun efter en forudgående skriftlig meddelelse, der giver rimelig tid til at opfylde pligten. Gebyret har udpantningsret.

Det betyder, at du får en advarsel først, men at gebyret kan vokse for hver dag, du lader stå. Opdager du, at din forsikring er ophørt, så tegn en ny med det samme, og ring til DFIM, hvis du har fået et brev. Lad ikke brevet ligge. Og husk, at en forsikring, der opsiges eller ophører på grund af manglende betaling, kan efterlade dig uden dækning. Læs mere i guiden Hvis du ikke betaler din forsikring i tide.

Når du har ansvarsforsikring på din bil, og du forvolder en skade, kan skadelidte rette kravet direkte mod selskabet. § 108 siger, at forsikringsselskabet hæfter direkte over for den skadelidte for erstatning efter § 105, stk. 1.

En aftale om regres mod den ansvarlige, altså at selskabet kan kræve pengene tilbage fra dig, er kun gyldig, hvis forsikringsbegivenheden skyldes grov hensynsløshed. Det er en høj tærskel. Den beskytter bilisten mod, at selskabet kan kræve alt tilbage ved almindelige fejl. Ansvarsskader i det hele taget er forklaret i guiden Ansvarsforsikring: når du skader en anden.

Loven har en sikkerhedsventil. § 107 giver transportministeren mulighed for at fastsætte regler om en gensidig hæftelsesordning, hvis et ansvarsforsikringsselskab ikke kan betale forfaldne erstatninger. Ministeren kan også fastsætte regler om betaling til erstatningsorganet og informationskontoret. Formålet er, at skadelidte ikke skal stå uden penge, hvis et selskab ikke kan betale.

Hvad der sker, hvis et forsikringsselskab går konkurs generelt, kan du læse i guiden Hvis forsikringsselskabet går konkurs. For os som bilister betyder reglen, at den tvungne ansvarsforsikring er mere end en formalitet: Den er bygget op, så den skal virke, også når noget går galt.

Forestil dig, at en bil ruller ud fra en p-plads og rammer en cyklist, der kommer til skade. Føreren siger, at han ikke så cyklisten. Efter § 101 skal den ansvarlige for bilen dække skaden, uden at cyklisten behøver bevise, at føreren var uforsigtig. Cyklistens erstatning kan kun nedsættes, hvis hun selv har medvirket, for eksempel ved grov uagtsomhed. Eksemplet er opfundet for at vise reglen og stammer ikke fra en bestemt sag.

Det er forklaringen på, at ansvarsforsikringen på en bil er så vigtig. Den dækker ikke kun de uheld, hvor du har gjort noget forkert, men også dem, hvor ingen kan sige, hvem der havde skylden. Din ansvarsforsikring betaler skadelidtes krav, og din kaskoforsikring, hvis du har en, dækker skader på din egen bil. De to er forskellige ting.

Ansvarsforsikringen dækker de skader, du forvolder på andre. Den dækker ikke din egen bil eller dine egne skader. Vil du have dækning for skader på egen bil efter et uheld, et indbrud eller hærværk, skal du have en kaskoforsikring. Den er ikke lovpligtig, men mange vælger den. Hvad kasko dækker, og hvordan selvrisikoen virker, kan du se i guiden om bilforsikring.

Du kan også have brug for andre forsikringer, hvis du kører meget eller har børn med i bilen. En ulykkesforsikring dækker personskade, uanset hvem der har skylden. Hvilke forsikringer der giver mening for dig, afhænger af din situation. Se guiden Hvilke forsikringer har du brug for?.

Tegn ansvarsforsikringen, før køretøjet kommer på vejen. Sammenlign tilbud, og læs, hvad der er med ud over ansvarsdækningen. Mange vælger også kasko, der dækker skader på egen bil, men kaskoen er frivillig. Det er ansvarsforsikringen, der er pligt. Se også guiden MC-forsikring: motorcykel og scooter.

Hold øje med fornyelse og betaling, og meld adresseændringer, så du får selskabets breve. Skifter du selskab, så sørg for, at den nye forsikring begynder, før den gamle slutter. Du kan bede om tilbud på bilforsikring ovenfor og sammenligne dækning og pris, så du er sikker på at have den rigtige.