Storm, skybrud og stormflod: hvad dækker forsikringen?

Når vejret kommer til skade, handler det ofte om tre forskellige begivenheder: storm, skybrud og stormflod. De ligner hinanden, men forsikringsmæssigt er de ikke ens. Storm er en kraftig vind, der kan rive tagsten løs og vælte træer. Skybrud er så kraftigt regnvejr, at kloakker og afløb ikke kan følge med. Stormflod er, når havet oversvømmer land.

Hvem der dækker skaden, afhænger af, hvad der er sket. Din husforsikring, din indboforsikring og din kaskoforsikring kan dække stormskader. Skybrud dækkes, hvis forsikringen indeholder det. Stormflod dækkes af en særlig ordning, som du betaler til gennem din brandforsikring. Forbrugerorganisationen Tænk har lavet en oversigt, som vi bygger denne guide på, sammen med lov om visse naturskader.

Forsikringsselskaberne regner det som storm, når vinden når en bestemt hastighed. Ifølge Tænk er grænsen 17 meter i sekundet ifølge selskabernes definition. Er vinden svagere, er skaden som udgangspunkt ikke en stormskade i forsikringens forstand, selv om blæsten føltes hård. Nogle policer har egne definitioner, så læs dine vilkår.

Husforsikringen dækker som udgangspunkt huset og for eksempel garage og skur med fundament, herunder tagsten, der blæser ned, og ruder, der går i stykker. Indboforsikringen dækker skader på indbo efter stormskade på din ejendom, men ting udendørs er normalt ikke dækket. Bilforsikringen med kasko kan dække skader på bilen, for eksempel fra væltede træer eller nedfaldne tagsten. Ulykkesforsikringen kan dække personskade med varigt mén over en bestemt grænse. Se også guiden Husforsikring: hvad dækker den?.

Skybrud dækkes af hus- og indboforsikring, men kun hvis vejret i dit område opfylder selskabets definition. Oversvømmelsen skal skyldes, at kloakker og afløb ikke kan klare regnen. Tænk nævner som hovedregel, at der skal falde over 40 millimeter regn på et døgn eller over 15 millimeter på 30 minutter. Det er en tommelfingerregel, og selskabernes vilkår afgør i sidste ende.

Nogle selskaber tilbyder en udvidet vandskadedækning som tilkøb, og boliger, der er sikret mod skybrud, kan give lavere præmie. Tal med selskabet, inden du køber. Har du en kælder, der ofte oversvømmer, bør du undersøge, hvad din police siger om kælderskader, og om der er begrænsninger for ting, der opbevares på gulvet.

Stormflod er en anden sag. Skader fra stormflod dækkes af en statslig ordning, som finansieres af en afgift på brandforsikringer. Det betyder, at du kun kan få erstatning, hvis den beskadigede ejendom er brandforsikret. Forbrugerorganisationen Tænk skriver, at Naturskaderådet afgør, om der er tale om stormflod.

Loven om visse naturskader fastsætter, at der ydes erstatning for skader, der indtræder pludseligt, og som skyldes stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer. Ejendommen eller løsøret skal være dækket af en afgiftspligtig brandforsikring. Ordningen dækker ikke det, der normalt kan forsikres mod stormflod hos et forsikringsselskab, eller det, der er dækket af en anden forsikring.

For at få erstatning fra ordningen skal tre krav være opfyldt. Den beskadigede ejendom skal være brandforsikret. Der skal have været stormflod i det område, hvor skaden skete. Og skaden må ikke være dækket af en anden forsikring. Hvis du får erstatning fra dit forsikringsselskab, kan du ikke få erstatning fra ordningen oveni.

Det betyder, at du bør starte hos dit eget selskab. Kontakt dit forsikringsselskab, fortæl hvad der er sket, og spørg, om din police dækker skaden. Dækker den, er sagen din policens sag. Dækker den ikke, men ordningen gør, hjælper selskabet dig med at komme videre, og det er selskabet, der behandler sagen.

Der er en lang liste over ting, som ordningen ikke dækker. Loven nævner blandt andet jord, haveanlæg og terrasser, løsøre og bygninger i haven, både og joller, trailere og campingvogne, dyr, diger og kystbeskyttelse samt havne- og kajanlæg. Garager og carporte er som hovedregel ikke omfattet, medmindre de deler fundament med en beboelsesbygning eller er en integreret del af den.

Løsøre i kældre og rum under terræn er også begrænset, medmindre rummene er godkendt til og bruges til beboelse. Det er derfor klogt at tjekke, hvad du har stående nederst i huset. Naturskaderådets hjemmeside har en negativ liste over, hvad der ikke kan dækkes, og den kan du bruge som tjekliste, hvis du er i en vandskadesituation.

Ved stormflod betaler du en selvrisiko. For helårsbeboelse er den ifølge loven fem procent af skaden, dog mindst 5.000 kroner og højst 30.000 kroner. For fritids- og sommerhuse er den ti procent, dog mindst 10.000 kroner og højst 50.000 kroner. Der betales ikke selvrisiko af udgifter til at begrænse skaden.

Erstatningen kan desuden nedsættes eller bortfalde, hvis for eksempel bygningen er opført i strid med byggelovgivningen, eller hvis du ikke har afværget eller begrænset skaden. Det er den samme tankegang som i forsikringsaftaleloven § 52, hvor du skal gøre, hvad du kan, for at begrænse skaden. Læs om pligten i guiden Sikkerhedskrav og skadeforebyggelse i forsikring.

Stormfloden kan gøre et hus ubeboeligt. For privatpersoner kan ordningen dække omkostninger til genhusning, opmagasinering og flytning. Ifølge loven normalt i højst to år og med et loft på 12.000 kroner om måneden. Opmagasinering uden genhusning kan dækkes med op til 3.000 kroner om måneden. Ordningen dækker også skimmelsvamp, der opstår i forbindelse med stormfloden eller oversvømmelsen.

Kræver byggemyndighederne, at du bygger anderledes, end huset var, kan ordningen under visse betingelser dække ekstra byggeomkostninger. Udgiften må ikke skyldes mangelfuld vedligeholdelse, og dispensation må ikke være mulig. Tal med selskabet og taksatoren om, hvad der gælder i din sag, inden du indgår aftaler med håndværkere. Gem alle regninger.

Skaden skal anmeldes senest to måneder efter stormfloden. Du kan anmelde selv via Naturskadebasen, eller du kan bede dit forsikringsselskab om at gøre det. Erstatning fra puljen kan kun udbetales, hvis skaden er registreret i basen. Har du både hus- og indboforsikring i forskellige selskaber, er det husforsikringens selskab, der behandler sagen.

Selskabet sender en taksator, som vurderer skaderne, og du får en skadesopgørelse. Sagsbehandlingen kan tage flere måneder, fordi der kommer mange anmeldelser på samme tid. Selskabet kan udbetale en del med det samme og resten, når du har dokumenteret, at skaderne er udbedret. Kan du ikke bo i huset, skal du kontakte selskabet og høre om dine muligheder.

Tag billeder af skaderne, før du går i gang med at rydde op. Det gælder især ting, du vil reparere eller smide ud, før taksatoren kommer. Gem fakturaer fra håndværkere og anden dokumentation for udgifter. Smid ikke ødelagte ting ud, før taksatoren har set dem, hvis du kan undgå det.

Sæt affugtning i gang ved vandskader, og læg presenning over huller i taget, eller dæk ødelagte ruder uden at vente på taksatoren. Det er en pligt, ikke bare en god idé. Du har pligt til at begrænse skaden, både før og efter uvejret. Har du forsømt det, kan selskabet nedsætte erstatningen.

Er du uenig i forsikringsselskabets afgørelse om stormflod, kan du klage til Naturskaderådet. Tænk oplyser, at du først skal have klaget til selskabet. Er skaden en almindelig forsikringsskade, som storm eller skybrud, gælder de almindelige klageveje, og her kan Ankenævnet for Forsikring være næste skridt. Læs fremgangsmåden i guiden Klage til Ankenævnet for Forsikring.

Uanset hvilken vej du vælger, er dokumentation det vigtigste. Gem selskabets skadesopgørelse, dine billeder og dine kvitteringer. Skriv til selskabet, hvis noget er uklart, og bed om et skriftligt svar. Giv ikke op efter første afslag, hvis du mener, at du har ret.

Tjek din police nu, ikke bagefter. Står der storm, skybrud og kloakopstuvning? Hvad er selvrisikoen? Har du tilkøbt udvidet vandskadedækning? Er huset brandforsikret, så du er omfattet af stormflodsordningen? Hvis du er i tvivl om dækningen, kan du bede om tilbud ovenfor og sammenligne.

Gør også huset klar. Ryd tagrender og render, fastgør løse genstande i haven, og flyt værdifulde ting op fra kælderen, hvis der er varslet kraftig regn. Små forebyggende tiltag kan spare dig for store udgifter, og selskabet forventer, at du gør, hvad der er rimeligt.