Fareforøgelse: når risikoen ændrer sig

Loven bruger ordet fareforøgelse om en situation, hvor en fareomstændighed, der er bestemt angivet i policen, ændrer sig, så selskabets risiko forøges ud over, hvad der ved aftalens afslutning kan antages at være taget i betragtning. Reglerne står i Forsikringsaftaleloven §§ 45-50.

Det kan fx være noget, policen har beskrevet om den forsikrede ting eller om den måde, den bruges på. Loven opstiller ikke en liste, men kræver, at omstændigheden er bestemt angivet i policen. Er den ikke angivet, gælder reglerne ikke.

Bliver en bestemt angivet fareomstændighed med den sikredes vilje ændret, så risikoen forøges ud over det forudsatte, er selskabet fri for ansvar, hvis det ikke ville have overtaget forsikringen, såfremt de nye forhold havde foreligget ved aftalens afslutning. Det står i § 45, stk. 1.

Må det antages, at selskabet ville have tegnet forsikringen, men på andre vilkår, hæfter det, som det mod den aftalte præmie ville have fortsat forsikringen, om fareforøgelsen havde været det bekendt. Ville selskabet ved genforsikring have begrænset sit ansvar for egen regning i videre omfang, nedsættes erstatningen i samme forhold. Det er stk. 2.

Reglen i § 45, stk. 3, gælder ved søforsikring og anden transportforsikring samt garantiforsikring. Her er selskabet kun ansvarligt i det omfang, fareforøgelsen har været uden indflydelse på forsikringsbegivenhedens indtræden eller skadens størrelse. Det er altså et andet kriterium end det, der gælder for de øvrige skadesforsikringer.

Undlader den sikrede, efter at være kommet til kundskab om en ikke med hans vilje sket fareforøgelse, uden gyldig grund at underrette selskabet, anses ændringen som hidført med hans vilje. Det står i § 46. En ændring, der sker uden din vilje, kan altså blive behandlet som viljestyret, hvis du ikke giver besked.

Det er derfor vigtigt at kende selskabets krav til meddelelser. Hvilke omstændigheder, der er angivet i policen, og hvordan du melder en ændring, står i vilkårene.

Uanset om en fareforøgelse er hidført med eller uden den sikredes vilje, er selskabet berettiget til at opsige forsikringen med en uges varsel. Har forsikringstageren bopæl i Grønland, er varslet en måned. Det står i § 47.

Opsigelsesretten gælder, uanset om forsikringstageren har gjort noget forkert. Den er til gengæld begrænset af reglen i § 48, som kræver, at selskabet reagerer uden unødigt ophold. Desuden skal en opsigelse efter anmodning begrundes, jf. § 3 b, som er omtalt i guiden Automatisk fornyelse af forsikring.

Selskabet kan ikke til sin frigørelse påberåbe sig en fareforøgelse, der er bortfaldet eller har ophørt at have betydning, jf. § 49. Meddelelser fra selskabet bliver først virksomme, når de modtages, jf. § 33, stk. 1. Er du flyttet uden at melde det, kan virkningen indtræde dagen efter, at brevet under normale forhold ville være kommet frem.

Vil selskabet påberåbe sig, at fareforøgelse er indtrådt, må det efter erhvervet kundskab om fareforøgelsen uden unødigt ophold give den sikrede meddelelse om, hvorvidt det vil gøre nogen ret i henhold til §§ 45-47 gældende. Det står i § 48.

Reglen beskytter forsikringstageren mod, at selskabet venter med at reagere, til skaden er sket.

Selskabet kan ikke til sin frigørelse påberåbe sig en fareforøgelse, når den er bortfaldet eller har ophørt at have nogen betydning for selskabet. Det står i § 49, stk. 1. Det samme gælder, når fareforøgelsen skyldes en handling, som foretages til afværgelse af skade på person eller ejendom under sådanne omstændigheder, at handlingen må anses for forsvarlig, jf. stk. 2.

Det er en bestemmelse, der tager højde for, at risikoen ændrer sig begge veje. Kommer forholdet tilbage til det, der var aftalt, mister selskabet muligheden for at påberåbe sig fareforøgelsen.

Reglerne om fareforøgelse minder om reglerne om urigtige oplysninger. Forskellen er tidspunktet. Urigtige oplysninger handler om det, der blev oplyst, da forsikringen blev tegnet, og står i §§ 4-10. Fareforøgelse handler om ændringer, der sker, efter at aftalen er indgået, og står i §§ 45-50. Begge regelsæt giver selskabet mulighed for at opsige med en uges varsel i visse tilfælde, jf. § 5, stk. 2, og § 47.

Begge regelsæt kræver, at selskabet handler uden unødigt ophold. Det står i § 8 om urigtige oplysninger og i § 48 om fareforøgelse. Hvad der gælder ved forkerte oplysninger, kan du læse i guiden Urigtige oplysninger ved tegning af forsikring.

En aftale om, at fareforøgelse skal have retsvirkning i andre tilfælde eller i videre omfang end hjemlet ved §§ 45-49, kan ikke påberåbes af selskabet. Det står i § 50. Dog kan det vedtages, at reglen i § 45, stk. 2, skal anvendes i stedet for reglen i stk. 3, og omvendt.

Ved tingsforsikring af fremmed interesse har fareforøgelse, hidført med forsikringstagerens vilje, hvis den forsikrede genstand befinder sig i hans varetægt, samme virkning, som om den var hidført af den sikrede. Det gælder også ved forsikring mod driftstab. Hvem der er dækket, og hvem der kan kræve erstatning, er beskrevet i guiden Hvem er dækket af forsikringen?.