Hvem er dækket af forsikringen?

Loven har egne ord for de personer, der er med i en forsikring. Ved selskabet forstås forsikringsgiveren. Ved forsikringstageren forstås den, der med selskabet har sluttet aftale om forsikring. Ved den sikrede forstås den, som, hvis en forsikringsydelse kommer til udbetaling, har ret til ydelsen. Det står i Forsikringsaftaleloven § 2, stk. 1-3.

Loven definerer også begrebet forbrugerforsikring: en forsikringsaftale, hvor forsikringstageren hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Selskabet har bevisbyrden for, at en aftale ikke er en forbrugerforsikring. Det står i § 2, stk. 4. I mange forsikringer er forsikringstager og sikret den samme person. Men de kan være forskellige. En forsikring kan tegnes for forsikringstagerens eller tredjemands interesse, jf. § 35. Så er forsikringstageren den, der indgår aftalen og betaler, mens den sikrede er den, hvis interesse forsikringen dækker.

Forsikring af indbo anses, hvis ikke andet fremgår af omstændighederne, tillige at omfatte indbo, der tilhører forsikringstagerens ægtefælle, hans hjemmeboende børn samt personer, der hører til forsikringstagerens husstand og står i personligt tjenesteforhold til ham. Det står i § 55.

Reglen siger noget om, hvilke ting der er omfattet af en indboforsikring, og ikke om hvilke personer der selv er forsikret. Hvad en indboforsikring i øvrigt dækker, står i guiden Indboforsikring: hvad dækker den?. Den præcise afgrænsning af husstanden afhænger af vilkårene i policen. Reglen er en fortolkningsregel: Den gælder, hvis ikke andet fremgår af omstændighederne. Står der noget andet i policen, er det policen, der er afgørende.

Er tingsforsikring tegnet uden angivelse af nogen bestemt interesse, anses forsikringen tegnet til fordel for enhver, der som ejer, panthaver eller indehaver af anden tinglig ret, eller fordi han bærer faren for tingen, vil lide tab ved, at den forringes eller går til grunde. Det står i § 54, stk. 1. Dette gælder dog ikke i forhold til en søpanthaver.

Forsikringen kan altså komme flere personer til gode, også selv om kun én af dem står som forsikringstager. Det er en bestemmelse, der kommer i spil, hvis tingen fx er pantsat, lejet ud eller i en anden persons varetægt.

Er forsikringen tegnet til fordel for tredjemand eller dækker den ifølge loven fremmed interesse, er forsikringstageren, medmindre andet følger af retsforholdet mellem ham og tredjemand, berettiget til at træffe afgørelse om ændring, ophævelse eller opsigelse af aftalen. Han kan med retsvirkning modtage opsigelse eller anden meddelelse, der vedrører forsikringen. Det står i § 56, stk. 1.

Har forsikringstageren ubeføjet foretaget en sådan disposition, er den dog bindende i forhold til selskabet, medmindre selskabet vidste eller burde vide, at forsikringstageren var uberettiget dertil. Det står i stk. 2.

Meddelelser fra selskabet til forsikringstageren eller den sikrede bliver først virksomme, når de modtages, jf. § 33, stk. 1. Har den sikrede indleveret en meddelelse efter §§ 21, 46 og 67 til befordring med post, går det ikke ud over ham, at den forsinkes eller ikke kommer frem, jf. stk. 2. Selskabets meddelelser til forsikringstageren er altså noget andet end den sikredes meddelelser til selskabet.

Når forsikringsbegivenheden indtræder, tilkommer retten til erstatning den, hvis interesse forsikringen skal dække, selv om han ikke har fået meddelelse om forsikringen. Det står i § 57, stk. 1.

Forsikringstageren kan dog med bindende virkning forhandle med selskabet om erstatning og modtage den, medmindre en bestemt angiven person af forsikringstageren er opgivet, nogen selv har anmeldt sig til selskabet som berettiget, eller den sikrede har en ved tinglysning i tingbogen eller bilbogen sikret ret. Det er stk. 2. Hvordan et krav anmeldes, står i guiden Anmeld en skade: sådan gør du.

Omfatter en forsikring samtidig ejerens og panthaverens interesse, kan erstatningsbeløbet udbetales til ejeren, når skaden er udbedret, en forsikret bygning genopført, andre af forsikringen og panteretten omfattede genstande genanskaffet eller lige så betryggende sikkerhed for panthaverens fyldestgørelse stillet. Det står i § 58, stk. 1.

Finder istandsættelse eller genanskaffelse ikke sted, fordeles erstatningsbeløbet mellem ejeren og de andre berettigede. Se også guiden Ejerskifte og forsikring ved boligkøb.

Pligterne efter en skade er lagt på den sikrede. Er forsikringsbegivenheden indtrådt, skal den sikrede uden ophold give selskabet meddelelse derom, hvis han vil rejse krav. Det står i § 21, stk. 1. Han skal også give selskabet alle oplysninger, der kan have betydning for bedømmelsen, jf. § 22, og oplyse, hos hvilke andre selskaber der er tegnet forsikring, jf. § 44.

Forsømmelser kan begrænse selskabets ansvar, jf. § 21, stk. 2. Der er altså en forskel på, hvem der har ret til erstatningen, og hvem der skal give meddelelserne. Den sikrede bærer pligterne, selv om det er forsikringstageren, der har tegnet forsikringen. Skadeforløbet er beskrevet i guiden Grov uagtsomhed og forsikring.

Loven nævner børn i flere sammenhænge. Reglerne om bortfald eller begrænsning af selskabets ansvar ved selvfremkaldt skade gælder ikke, når den sikrede var under 14 år, jf. § 19. Reglerne om oplysningspligt og fortrydelsesret gælder for forbrugerforsikringer, jf. § 34.

Hvilke børn der er med i en ulykkes- eller børneforsikring, afhænger af vilkårene i den enkelte police. En gennemgang af de to typer findes i guiden Ulykkesforsikring og børneforsikring. Tilbud kan du bede om i tilbudsrækken øverst på siden.