Oplysningspligt og svig, når du kræver erstatning

Når en skade er sket, og du vil kræve erstatning, har du først og fremmest pligt til at give selskabet besked. Forsikringsaftaleloven § 21, stk. 1, siger, at den sikrede, hvis han vil gøre krav gældende, uden ophold skal give selskabet meddelelse om, at forsikringsbegivenheden er indtrådt. Ordene uden ophold betyder, at du ikke skal vente, men det betyder ikke, at du skal ringe i samme minut.

Er der tale om en brand, et indbrud eller en alvorlig ulykke, skal du først sørge for sikkerhed og hjælp. Derefter melder du skaden så hurtigt, som det er rimeligt. Den praktiske fremgangsmåde er beskrevet i guiden Anmeld en skade. Her handler det om, hvad loven siger om følgerne, hvis du ikke gør det, og hvad du ellers skal oplyse.

Melder du ikke skaden i tide, er der en regel i § 21, stk. 2. Forsømmer den sikrede at melde, er selskabet ikke ansvarligt i videre omfang, end det ville have været, hvis der var givet meddelelse uden ophold. Er selskabet ved den sene meddelelse afskåret fra at få oplysninger, der kunne have fritaget det helt eller delvis for ansvar, afgør omstændighederne, hvor stort beløbet bliver.

Reglen er altså ikke en straf for at melde sent. Den er en måde at stille selskabet, som om du havde meldt i tide. Hvis selskabet ikke har lidt nogen skade af forsinkelsen, bør du stadig få din fulde erstatning. Men jo længere der går, des sværere er det at bevise, hvad der er sket, og des mere kan selskabet argumentere for, at det er blevet stillet dårligere.

Mange policer har egne regler om, hvornår skaden skal meldes, og hvad der sker, hvis du overskrider fristen. Loven sætter en grænse. Efter § 21, stk. 4, kan det ikke med retsvirkning aftales, at strengere følger end de foreskrevne skal indtræde. Der er enkelte undtagelser, blandt andet for tyveri, kautionsforsikring, hagelskade, kreaturer og motorkøretøjsforsikring.

For mange skadetyper betyder det, at et vilkår om, at du mister hele din erstatning, hvis du melder for sent, er ugyldigt. Gælder en af undtagelserne, for eksempel tyveri, kan vilkåret være strengere, og så skal du læse policen nøje. Du kan stadig få en nedsat erstatning, hvis selskabet er blevet stillet dårligere, men ikke et totalt afslag, medmindre andet følger af lovens øvrige regler. Er du i tvivl om, om et vilkår holder, så få det vurderet, før du accepterer et afslag.

Når du kræver erstatning, skal du give selskabet de oplysninger, det har brug for. Efter § 22, stk. 1, skal den sikrede, hvis han rejser krav mod selskabet, give dette alle ham tilgængelige oplysninger, som kan være af betydning for bedømmelsen af forsikringsbegivenheden, for ansvarets omfang eller for opgørelsen af erstatningen, eller for muligheden for krav mod en tredjemand.

Det omfatter både ting, der taler for dig, og ting, der taler imod. Du skal fortælle, hvad der er sket, og hvordan, hvem der var til stede, hvad tingene var værd, og om en anden person kan have ansvaret. Husk at spørge dig selv, om der er noget, selskabet ville have villet vide. Hvis ja, så fortæl det, også hvis det er pinligt eller kunne gøre sagen svagere.

Alle glemmer noget. Heldigvis er reglerne ikke så strenge, som man kunne frygte. § 22, stk. 2, siger, at hvis den sikrede forsømmer at give oplysninger, har det den virkning, der er angivet i § 21, stk. 2. Det betyder, at selskabet kun er ansvarligt i det omfang, det ville have været, hvis oplysningerne var givet. Er der ikke sket nogen skade for selskabet, ændrer det ikke på din erstatning.

Er du kommet til at oplyse noget forkert, så ret det, så snart du opdager det. Skriv til selskabet, og forklar, hvad der var forkert, og hvordan det skal være. En ærlig rettelse, du selv kommer med, vejer langt tungere end en afsløring, som selskabet selv står for. Gem din rettelse sammen med den oprindelige anmeldelse.

Svig betyder, at du med vilje giver forkerte oplysninger for at opnå en fordel. Forsikringsaftaleloven behandler det strengere end almindelig forsømmelighed. Efter § 23, stk. 1, kan det være aftalt, at den sikrede, hvis han svigagtigt opgiver eller fortier en omstændighed af betydning for selskabets ansvar, mister sin ret til erstatning. Retten kan dog ud fra omstændighederne bestemme, at der helt eller delvist skal betales.

§ 23, stk. 2, sætter en grænse for, hvor langt den slags vilkår kan gå. Er en oplysning, eller en undladelse af at give en oplysning, ikke sket i svigagtig hensigt, har det kun den virkning, der er angivet i § 21, stk. 2, uanset hvad der er aftalt. Skellet mellem svig og fejl er altså afgørende. Svigagtig hensigt kræver, at du ved, at oplysningen er forkert eller ufuldstændig, og at du gør det for at få mere ud af forsikringen.

Forestil dig to personer, der anmelder et indbrud. Den første lister alle stjålne ting op, men har glemt, at hun også har fået stjålet en gammel cykel, som hun ikke tænker på som værdifuld. Hun opdager det senere og retter. Det er en glemsel, og den får ingen konsekvenser udover, at listen bliver ændret. Eksemplet er opfundet for at vise forskellen og stammer ikke fra en bestemt sag.

Den anden lister ting op, som han aldrig har ejet, for at få en større erstatning. Det er svig. Selskabet kan afvise kravet, og retten kan afgøre, om noget skal betales. Forskellen ligger ikke i beløbet, men i hensigten. Du har ret til at forklare dig. Hvis du er beskyldt for svig, så få hjælp af en rådgiver, før du svarer.

Pligten går begge veje. Selskabet skal ifølge § 25 inden for tre måneder efter, at skaden er anmeldt, give den sikrede besked om hans ret til at kræve betaling efter § 24, stk. 1, 2. punktum, medmindre kravet i perioden er anerkendt eller afvist. Der er ingen pligt, hvis det er åbenbart, at spørgsmålet om at kræve betaling ikke kan opstå.

Hvis du ikke har hørt noget fra selskabet efter tre måneder, kan du derfor med god grund spørge. Skriv, hvor langt sagen er, og bed om at få oplyst, hvad der mangler. Gem svaret. Du kan i øvrigt læse mere om selskabets betalingsfrister i guiden Hvornår skal forsikringsselskabet betale?.

Når du skriver til selskabet, så skriv, hvad du ved, og hvad du ikke ved. Brug datoer og tal, hvor du har dem. Skriv ikke, at noget er sket, hvis du kun gætter. Hvis du er i tvivl om en pris, så skriv, hvor du har den fra, eller at den er skønnet. Det er bedre at vise, at du er usikker, end at skrive noget, der senere viser sig forkert.

Bed om en kopi af alt, hvad du underskriver. Læs det inden underskrift. Hvis nogen ringer og beder dig bekræfte noget mundtligt, så bed om at få det skriftligt. Selskabet har ret til at stille spørgsmål, men du har ret til at forstå dem. Er du ikke sikker på, hvad der menes, så spørg.

Det kan føles ubehageligt, når selskabet stiller mange spørgsmål eller beder om flere papirer. Det er ikke altid en mistanke om svig. Selskabet har pligt til at undersøge, før det betaler. Svar på det, du bliver spurgt om, og send det, du kan. Har du ikke et dokument, så forklar hvorfor.

Mener du, at selskabet stiller urimelige krav, kan du klage. Du har også ret til at søge hjælp. Forsikringsaftaleloven § 32 siger, at det ikke gyldigt kan aftales, at du ikke må få hjælp af andre i forhandlinger med selskabet, og at du ved udenretlig fremsættelse og opgørelse af krav kan få dækket rimelige og nødvendige udgifter til advokatbistand. Læs mere i guiden Klage til Ankenævnet for Forsikring.