Underforsikring og dobbeltforsikring

Når du tegner en skadesforsikring, angiver forsikringen en sum, som er det højeste beløb, selskabet kan skulle betale. Værdien er det, den forsikrede interesse faktisk er værd. Reglerne om forholdet mellem de to står i Forsikringsaftaleloven §§ 39-44 og hører under lovens afsnit om skadesforsikring.

Det er et af lovens grundprincipper, at en skadesforsikring ikke må give gevinst. Selskabet er, selv om andet er aftalt, ikke forpligtet til at udrede større erstatning end det, der kræves til den lidte skades dækning. Det står i § 39, stk. 1. Hvordan værdien opgøres, er forklaret i guiden Sådan opgøres erstatningen.

Er forsikringssummen lavere end den forsikrede interesses værdi, hæfter selskabet kun efter forholdet mellem forsikringssummen og værdien. Det står i § 40. Loven kalder situationen underforsikring. Reglen betyder, at skaden kun dækkes forholdsmæssigt, også selv om skaden er mindre end summen.

Principielt fungerer det sådan: Svarer summen til halvdelen af værdien, dækker selskabet halvdelen af skaden. Tallet er et regneeksempel for at vise forholdet og ikke et eksempel på en bestemt forsikring. Hvilken sum der er tegnet, står på policen. Hvordan summen indgår i et tilbud, kan du se hos FindForsikring og Tjenestetorvet, når du beder om tilbud.

Indeholder forsikringsaftalen en bestemmelse, hvorved den forsikrede genstand ansættes til en bestemt værdi, eller bestemte vurderingsregler vedtages, er en sådan aftale bindende for selskabet. Det gælder, for så vidt selskabet ikke godtgør, at der derved ville blive erstattet mere end den lidte skade. Det står i § 39, stk. 2.

Aftalt værdi kendes fra genstande, hvor værdien er svær at fastslå ud fra markedet. Loven sætter en grænse: Aftalen er bindende, men ikke hvis den fører til en erstatning, der overstiger skaden. For bådforsikring og andre genstande med en ansat værdi står reglerne i de enkelte vilkår, og dem kan du sammenligne efter metoden i guiden om at sammenligne forsikringer.

Er samme interesse forsikret mod samme fare hos flere selskaber, hæfter hvert selskab, som om det var eneforsikrer. Det står i § 41. Du kan altså kræve erstatning fra hvert af selskaberne, men i alt kun for den lidte skade, jf. § 39.

Er flere selskaber ansvarlige for en skade, og er den erstatning, der skal udredes, mindre end de beløb, selskaberne tilsammen hæfter for, fordeles ansvaret i forhold til de beløb, hvert af dem hæfter for. Kan et af selskaberne ikke betale sin andel, fordeles det manglende beløb mellem de øvrige i tilsvarende forhold. Det står i § 42.

Mange forsikringer har et forbehold om, at selskabet er helt eller delvis fri for ansvar, hvis samme interesse også er forsikret i et andet selskab. Loven sætter en grænse for forbeholdet i § 43, stk. 1: Den sikrede har dog ret til erstatning for skade, som han ikke får godtgjort ifølge en anden forsikring.

Har flere selskaber tegnet forsikring på samme interesse, og har de alle betinget deres ansvar af, at der ikke andetsteds er tegnet forsikring, hæfter de alle alligevel i forhold til det beløb, med hvilket hvert af dem ville have svaret, hvis det alene havde tegnet forsikringen. Er også retten til præmien afhængig af, at der ikke tegnes forsikring andetsteds, gælder reglen ikke, jf. stk. 2.

Den sikrede er forpligtet til at give det selskab, som han kræver erstatning af, besked om, hos hvilke selskaber der tillige er tegnet forsikring. Han er ansvarlig for tab, som forårsages ved, at underretning forsømmes. Det står i § 44, stk. 1. Er det aftalt, at forsikringstageren eller den sikrede før forsikringsbegivenheden skal give selskabet besked, hvis samme interesse forsikres andetsteds, har forsømmelse ikke anden virkning end den i stk. 1.

Pligten gælder, når du kræver erstatning. Den betyder, at et selskab skal vide, hvilke andre selskaber der er med, så fordelingen efter § 42 kan ske. En skade, der er anmeldt til selskabet, indgår i forløbet i guiden Anmeld en skade.

Selskabet kan gøre sit ansvar betinget af, at den sikrede selv bærer risikoen for en del af den forsikrede interesse. Det står i § 43, stk. 3. Det er grundlaget for selvrisikoen, som er det beløb, du selv betaler ved en skade. Selskabet kan også gøre sit ansvar betinget af, at den sikrede ikke andetsteds forsikrer anden interesse end den i § 36 angivne.

Selvrisikoen står i policen, og den er forklaret mere indgående i guiden om bilforsikring, ansvar, kasko og selvrisiko. Hvilke forsikringer, der kan overlappe hinanden, fx indbo og rejseforsikring, afhænger af det enkelte selskabs vilkår.

Enhver lovlig interesse, der lader sig ansætte i penge, kan være genstand for skadesforsikring. Forsikringen kan tegnes for forsikringstagerens eller tredjemands interesse. Det står i § 35. Det er derfor muligt, at en forsikring dækker en anden end den, der betaler præmien.

Det kan have betydning for dobbeltforsikring. Dækker en anden persons forsikring samme interesse, kan reglerne i §§ 41-43 komme i spil. Hvem der er dækket af en forsikring, er forklaret i guiden Hvem er dækket af forsikringen?.